Sjælslæsning

Udlev din sjæls potentiale og livsenergi

Jeg er certificeret Soul Realignment-udøver. I mit arbejde med Soul Realignment identificerer og reetablerer jeg din sjæls oprindelige plan og formål. Det er en energetisk clearing og sjælslæsning, hvor jeg genopretter balancen og flowet i dit liv ved at fjerne blokeringer og genskabe forbindelsen til dit højere selv og dit sjælsformål.

I Soul Realignment arbejder jeg i Akasha-arkivet, der kan sammenlignes med et energetisk “bibliotek”, som indeholder alle din sjæls erfaringer, læring og livsforløb gennem tid og rum. Her henter jeg de informationer ned, som du er klar til at arbejde med og få clearet.

Når jeg har arbejdet med dine informationer, mødes vi online. Her modtager du en fuld redegørelse for din sjæls profil, der bl.a. omhandler dit ’blueprint’, dvs. hvem du er på sjælsplan, dit formål på Jorden, dine karmiske mønstre, og hvad jeg har clearet på af blokeringer.

Jeg ser frem til at give dig en sjælslæsning.

Clearing er en central del af din Soul Realignment. Når du får en sjælslæsning, sætter jeg rammen for en ’clearing’, som hjælper dig med at rydde op i de energetiske blokeringer eller karmiske mønstre, som hindrer dig i at udleve din sjæls plan.

Formålet er at skabe et klarere og mere åbent energetisk felt, så du kan vibrere på en højere frekvens og få mere flow i din livsenergi. Ofte vil du allerede føle et energiskifte, når du booker tid til en sjælslæsning i Akasha-arkivet.

En sjælslæsning i Akasha-arkivet kan hjælpe dig med bedre at forstå de dybere sandheder om dit liv, formål og tankemønstre, samtidig med at du får opløst de karmiske mønstre og blokeringer, der kan være dannet i dit nuværende eller tidligere liv, og som skaber begrænsninger her og nu.

Når blokeringer fjernes eller transformeres, får du klarhed og adgang til dit sande potentiale og mulighed for at leve et liv, der er i overensstemmelse med din sjæls formål.

Positive effekter ved Soul Realignment

Indsigt i personlige karmiske mønstre

Forståelse af din sjæls formål og livsenergi

Fjernelse af karmiske blokeringer og opløsning af uhensigtsmæssige mønstre

Øget selvkærlighed
og accept

Indsigt i egne,
unikke kvaliteter